30 års erfaring med bagudvendte autostole!

1989 var året for Berlinmurens fald, Madonna toppede hitlisterne og store skulderpuder var super moderne. Hos BeSafe var vi i fuld færd med at udvikle vores aller første bagudvendte autostol – dette blev startskuddet til en ny måde at producere børnesikkerhed til køretøjer.

4 minute read

Mange tror, at det at sidde bagudvendt er en ny trend, men det er det faktisk ikke – langt fra. Den første bagudvendte autostol, som børn kunne sidde i efter babyautostolen, blev udviklet i 1989. Siden da har vores mål været, at det skal være mindst lige så behageligt at sidde i en bagudvendt autostol som en fremadvendt, samtidig med, at barnet får den bedste sikkerhed.

For at kunne give børn den bedste komfort, udstyrede vi vores aller første bagudvendte autostol med justerbar benplads. Derudover ønskede vi også, at forældre skulle føle sig trygge ved at lade deres børn sidde bagudvendt så længe som muligt.

I denne tyske rapport fra 1995 fortæller en af vores tidligere norske kolleger om en BeSafe-model, som på daværende tidspunkt blev lanceret med brand-navnet “HTS”.

Meget er sket i løbet af de sidste 30 år

Siden lanceringen af vores første bagudvendte autostol i 1989, er der sket meget indenfor autostolssikkerhed. I Sverige var der for eksempel en obligatorisk godkendelse kaldet “T-godkendelsen”, som havde meget strengere sikkerhedskrav end ECE R44-godkendelsen. T-godkendelsen blev udviklet af det svenske VTI-institut og NTF-organisation, og lagde grunden til, at Sverige blev et “marked for bagudvendte autostole”. Da Sverige kom ind i EU, måtte T-godkendelsen fjernes grundet konkurrenceregler. Dette medførte at VTI udviklede Plus-testen, en frivillig test, der bekræfter fremragende sikkerhed og stadig spiller en vigtig rolle i dag.

I 2013 blev der indført et nyt autostolsregulativ: UN R129. Ifølge dette regulativ, skal børn sidde bagudvendt op til 15 måneders alderen. Dette er et vigtig skridt i den rigtige retning, da det anerkender vigtigheden i at fortsætte med at sidde bagudvendt efter babyautostolen. Hos BeSafe anbefaler vi, at børn sidder bagudvendt så længe som muligt, gerne op til 4-års alderen.

Designet på vores autostole har selvfølgelig også ændret sig gennem tiderne. Vi har både ændret vores sikkerhedsdesign, udseendet, tekstiler med forskellige farver og mønstre. Sikkerheden har dog altid været vores topprioritet gennem de sidste 30 år, samt fremme brugen af bagudvendte autostole.

På denne katalogforside fra 1998 siger forældrene “Sid bagudvendt og stram selerne”:

Dette billede fra 90’erne siger “Sid bagudvendt”:

Med lanceringen af iZi Plus X1 fejrer vi 30 års erfaring med bagudvendte autostole

I 2013 lancerede vi iZi Plus, som meget hurtigt blev vores kunders favorit. iZi Plus er en topsikker bagudvendt autostol, som kan bruges helt op til 5-års alderen og passer i de fleste biler, da den ikke kræver ISOfix. Den har passeret verdens hårdeste crash-test og blev kåret som testvinder af auto, motor und sport og Folksam, hvor den vandt “bäst-i-test.se” 4 gange i træk.

I 2019 forsyner vi vores vinderstol med to yderligere funktioner, som leder til lanceringen af en ny iZi Plus-generation, nemlig: iZi Plus X1. De nye funktioner er en forbedret sidekollisionsbeskyttelse samt ny body hugger.

izi plus x1 besafe children