i-Size

Fase 1 i UN R129 (i-Size)

i-Size for nybegyndere

Den 9 juli 2013 trådte der nye regler i kraft for autostole. Der blev nu stillet strengere krav til, hvor længe børn bør sidde bagudvendt, samt krav om sidekollisionstests, før en autostol kan godkendes. De nye regler fik betegnelsen UN R129 (i-Size) og vil efterhånden erstatte ECE R 44 04.

Børn skal sidde bagudvendt

UN R129 (i-Size) reglementet kræver også, at autostolsproducenter producerer autostole, der gør det muligt for barnet at sidde bagudvendt til mindst 15 måneder. Eksisterende gruppe 0+ stole (babyautostole) er ofte ikke store nok til, at børn kan sidde bagudvendt helt frem til 15 måneders alderen. Det er derfor nødvendigt, at autostolsproducenterne kan tilbyde større autostole, der gør det muligt for barnet at sidde bagudvendt i længere tid.

I Sverige har der længe været tradition for, at børn skal sidde bagudvendt til de er mindst 4 år. For det europæiske marked er dette stadig nyt, men der er heldigvis fremskridt i brugen af bagudvendte autostole.

Fokus på ISOfix-monterede autostole

Reglementet stiller også krav til bilproducenterne, grundet det store fokus på, at der skal være ISOfix-beslag i bilen, for at mindske risikoen for fejlmontering af autostolen. Fra 2013 indførtes der ISOfix-beslag i alle nye biler. En i-Size-godkendt autostol fra BeSafe passer i alle biler med ISOfix-beslag.

i-Size-logo på bilen

Siden juli 2013 har bilproducenterne sat et i-Size-logo på biler, der har ISOfix-beslag. Alle i-Size-godkendte autostole kan monteres i alle biler med i-Size-logoet.

Krav om højde

I ECE R44 04-regulativet stilles der ingen krav til barnets højde. UN R129 har derimod en højdeskala, hvor hvert trin har et minimumskrav til skulderhøjden, samt skulder- og hoftebredden, således at næsten alle børn med en given højde kan passe ind i sædet. Ud over højdekrav er der også krav om maksimumvægt.

Krav om sidekollisionsbeskyttelse

I UN R129-regulativet findes der en række sidekollisionskriterier, hvilket vil sige, at alle i-Size-godkendte autostole er sidekollisionstestede og godkendte. I ECE R44 04-regulativet findes der ingen krav om sidekollisionsbeskyttelse, hvorfor det vil blive ugyldiggjort med tiden. Alle BeSafes autostole er sidekollisionstestede.

Risikoen for fejlmontering mindskes

I UN R129 fase 1 er der defineret en række krav om reducering af fejlmontering og fejlanvendelse af autostolen. ISOfix har vist sig at afhjælpe denne problematik. Det er ikke tilladt at selvsamme autostol både kan monteres med ISOfix og bilens trepunktssele.

BeSafe og i-Size

BeSafe har mere end 50 års erfaring med at udvikle autostole, og har længe før i-Size-regulativet produceret autostole, der opfylder i-Size-kravene. Kravene var derfor ikke noget nyt for os. Vi har tilmed valgt at producere autostole, hvis sikkerhed rækker udover i-Size-regulativet. Vi tilbyder autostole, som gør det muligt for barnet at sidde bagudvendt til mindst 4 års alderen. Hos BeSafe vil vi fortsat stræbe efter at være førende inden for udvikling af bagudvendte autostole.